rails-min
MollerLassen

MollerLassen

Om Jernbane

Tiden før damp

I slutningen af middelalderen, begyndte de første primitive jernbaner til brug ved minedrift at blive introduceret i Europa. I domkirken i den tyske by Freiburg findes en glasmosaik, der viser disse baner. I 1515 skrev Cardinal Matthäus Lang om et tog ved slottet Hohensalzburg i Østrig. Vognene blev trukket af dyr eller mennesker og kørte på træskinner. Ruten eksisterer stadigvæk, men i opdateret og renoveret form, som en af de ældste eksisterende baner i verden.

I 1550 anvendtes smalsporsjernbaner med træskinner mange steder i miner i Europa. I 1600-tallet brugtes “træ”-jernbaner til at fragte kul fra minerne til kanalerne i Storbritannien

Dampalderen

Udviklingen af dampmaskinen under den industrielle revolution i Storbritannien gav ideer til mobile dampmaskiner, som kunne trække tog. I 1769 tog James Watt patent på en dampmaskine. Denne maskine arbejdede med lave damptryk og fyldte så meget, at den var uegnet til togdrift. I 1804 blev det første dampdrevne tog demonstreret af Richard Trevithick. Dette togs dampmaskine arbejdede med højt damptryk.

Edward Pease stod bag den første jernbane, der gik mellem Stockto og Darlington i England. Oprindeligt var tanken, at heste skulle trække vognene, men inden banen var færdig, var der givet tilladelse til at bruge dampmaskiner. Edward Pease dannede sammen med bl.a. George Stephenson et firma, der skulle bygge damplokomotiver. Det første lokomotiv var klar i september 1825. Da Jernbanen officielt blev indviet den 27. september var mødt en stor folkemængde mødt op for at se damplokomotivet. Toget tilbagelagde en strækning på cirka 12 kilometer på to timer. Det første tog bestod af 36 vogne med både gods og passagerer. I 1846 kom det første damplokomotiv til Danmark og kørte på strækningen mellem København og Roskilde (fra 1847). Lokomotivet var bygget i England og fik navnet Odin. I perioden 1846-47 fik Danmark yderligere fire lokomotiver af samme type.

Først i 1862 kom der damplokomotiver til Jylland. De kørte mellem Århus og Randers og var af typen Canada-lokomotiv opkaldt efter den engelske fabrik, som leverede 20 lokomotiver i alt. Der blev kørt med damplokomotiver i Danmark op til 1970, hvor normal kørsel med damplokomotiver ophørte.

Elektrificering

Elektrificering er betegnelsen for jernbanestrækninger udstyret med kørestrømsanlæg (køreledninger eller strømskinner). Der kan også være tale om trækkraftenheder med strømaftagere og elmotorer (normalt bygges materiellet dog som elmateriel). Elektriske trækkraftenheder, som også inkluderer en diesel- eller gasmotor, omtales som hybridmateriel, og er anvendes i stigende omfang for at spare miljøet for forurening. Elektrisk trækkraft blev opfundet i 1800-tallet, men jernbanenettet i de fleste lande er kun delvist eller slet ikke elektrificeret.

De første forsøg med at elektrificere et lokomotiv blev udført af den skotske opfinder Robert Davidson i 1837, som konstruerede en batteri-dreven vogn, hvis topfart kun var 6,4 kilometer i timen.

Senere opfandt Davidson endnu et elektrisk tog, der blev udstillet på den Kongelige Skotske Kunstudstilling i 1841.

Det var dog først i 1879, det første elektriske passagertogslokomotiv blev introduceret. Werner von Siemens skabte ud fra Davidsons tegninger et elektrisk lokomotiv med en 2,2 kilowatt motor. Med hjælp fra en tredje skinne, der forsynede motoren med strøm, viste dette lokomotiv sig at være ganske effektivt. I løbet af dens fire måneders virkeperiode transporteredes over 90.000 passagerer.

Del dette indlæg

Del på facebook
Del på google
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på print
Del på email